Warning: A non-numeric value encountered in /home/pixelmad/harms-as.dk/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5752

Arbejder med Corporate Social Responsibility (Firmaets sociale ansvar) i disse dage, i forbindelse med Bolivia forretnings plan.

Det for mine tanker til at vandre.

Har surfet rundt på internettet og læst om Danske virksomheders CSR tiltag. Er blandt andet faldet over tiltag som:

  • Fælleskantine og fællesmøder.
  • Mentorer skaber bedre trivsel
  • Enkel kommunikation kræver omtanke

I Bolivia er det lidt andre ting der sættes fokus på i CSR, Som f.eks.

  • Anti-coruption
  • Environment
  • Human rights

Bolivia ratede nr. 106 ud af 176 i 2013 på det internationale korruptions index.

Danmark ratede nr. 1 sammen med New Zeland.

Bolivia er et af verdens mest bio diverse lande og samtidig et af de lande der er mest sårbare for klimaforandringerne.
Bolivia kæmper med mere end oversvømmede kældre når skybruddet rammer, hele landsbyer forsvinder i vand masserne.
Alligevel er Bolivia det land i verden der procentuelt fælder mest regnskoven i disse år.

Danskerne ikke er helt så miljø bevidste som vi går og tror. Vi er nr. 4 på listen over dem der belaster kloden mest Det fremgår af living planet report 2014 som udgives af WWF den 06.10.14 . Hvis hele jordens befolkning forbrugte som vi Danskere gør, så skulle der 4,5 jordkloder til. Puha
Vi har i øvrigt fældet al den skov der var en gang, jo jo vi begyndte da at genplante for nogle 100 år siden, men når man flyver ind over Danmark er det ikke skov der dominere.

Pludselig falder jeg over en over skrift vores to lande kunne have tilfælles:

  • Naturligt at have plads til alle

I Bolivia ville det handle om lige ret for kvinder og mænd. Plads til de forskellige befolkning grupper: oprindelige folk, dem fra lavlandet og dem fra højlandet, Spanierne der indvandrede i 1700 tallet og de i befolkningen der er blandet.
Lige behandling og ligeret for alle.

Overskriften handlede om indslusning af medarbejdere med særlige behov som kronisk sygdom, lang tids ledighed odl.

Jeg tænker over hvor meget vi har opnået for de fleste i vores lille land. Nogen lever i Danmark stadig under fattigdoms grænsen men ikke 26% som i Bolivia, det skal nævnes at i 1996 var tallet 41% så det går fremad også i Bolivia.

Vi er nået der til hvor vi har overskud til at fokusere på en fælles kantine, mentorordninger og enkel kommunikation.

Lad os håbe at vi også er nået der til hvor vi kan se på vores måde at forbruge jordens resurser og justere hver i sær.
Ikke bare skælde ud på dem der fælder regnskoven men bruge vores overskud til at guide dem der fælder regnskoven for at brødføde sig selv og deres familier, et sted hen hvor det ikke er nødvendigt at fælde klodens lunger.
Og samtidig gribe i egen barm og justere så en klode er nok til os alle.

Det er sådanne tanker der vandre igennem mit hovedet når jeg arbejder med CSR i Sydamerikas fattigste land og i et af verdens rigeste lande på samme tid.