Warning: A non-numeric value encountered in /home/pixelmad/harms-as.dk/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5752

Siden jeg som 19 årig første gang stiftede bekendtskab med fagforeningen har jeg haft et noget ambivalent forhold til dem.

 

FagforeningfanerJeg var dengang ansat i SAS servicepartner og på den arbejdsplads var der tvungen medlemskab af fagforeningen. Det havde jeg som sådan ikke noget i mod. Jeg er vokset op i et socialdemokratisk hjem med forældre der begge var tillidsfolk så det var naturligt for mig at blive medlem.

 

Var man kvinde og ansat i SAS Service partner så skulle man være medlem af kvindeligt arbejderforbund og her kommer så det groteske.

Kvindeligt arbejderforbund havde indgået en aftale med Special arbejderforbundet, som repræsenterede vores mandlige kollegaer, om at der ikke måtte ansættes mænd i bestik afdelingen, der hvor man pakkede bestik til flyene, mod at der ikke måtte ansættes kvinder i kørsels afdelingen????

Specielarbejder forbundet havde haft et ønske om at mænd der ikke længere kunne køre på pladsen, på grund af fysiske skader, i stedet kunne komme ind og pakke bestik. Kvindeligt arbejderforbund var bange for at mændene skulle tage kvindernes arbejde og havde derfor indgået denne aftale om ingen mænd i bestik afd. og ingen kvinder i kørselsafdelingen.

Problematikken var bare at for at komme videre fra samlebåndsarbejder til leder og koordinator skulle man have været i kørselsafdelingen så man kendte til hele arbejdsgangen fra køkken til slutbruger på flyene.

Med denne lille øvelse havde selveste kvindernes tals kvinde afskåret kvinder fra at komme videre fra samlebåndende.

Denne aftale lå langt uden for min fatte evne og min tro på at fagforeningen skulle være til for min skyld var krakeleret for altid.

Jeg har på min vej rundt på arbejdsmarkedet efterfølgende oplevet mange flere mærkelige, triste og forbløffende historier men dem skal jeg spare dig for i denne blog,

For ganske nylig havde jeg en oplevelse, hvor jeg alligevel tænkte at der er noget smart ved fagforeninger – arbejdsgiverforeninger.

danskbyggeri

 

 

På trods af min skepsis har jeg altid arbejdet under overenskomst og Harms er også og har altid været medlem af en arbejdsgiverforening og ansætter dermed personale under en overenskomst. Det har jeg ikke givet mange tanker for som nævnt er det bare en del af min opdragelse. For nylig sad jeg så og arbejdede med en virksomhed som har valgt ikke at være med i en arbejdsgiverforening og altså ikke er med i en overenskomst.

Virksomheden vil deres ansatte det bedste, men ønsker ikke at blive dikteret af andre.
Derfor har de fravalgt arbejdsgiverforeningen.

På trods af deres gode hensigter var de alligevel havnet i en irriterende situation og vi sad og arbejdede på at få alle de ting som står i overenskomsten ind i deres ansættelses kontrakt.

Så var det jeg tænkte:
”Den er egentlig smart sådan en overenskomst aftale”.
Når vi i Harms ansætter skriver vi i kontrakten, efter overenskomst mellem Dansk byggeri og 3F, hver gang der opstår en tvivl slår vi op i overenskomsten.

Alt står der og alle kender vilkårene, slet ikke så dumt endda.

  • Er jeg altid enig med Arbejdsgiverforeningen? Nej.
  • Syntes jeg nogen gange de opføre sig tåbeligt? Ja.
  • Har jeg det på samme måde med fagforeningen? Absolut.

Men selve ideen om fællesskab med ligesindede er god, det være sig som ansat eller arbejdsgiver.

Jeg forstår godt de mennesker, ansatte som arbejdsgivere, der vælger foreningen fra fordi der ikke er nogen der skal diktere deres arbejdsliv. Det er ikke rart at være underlagt noget man er direkte uenig i, som jeg var med Kvindeligt arbejderforbund i SAS Service partner sidst i 80érne.

Men når det er sagt er det alligevel smart med nogen grundregler.

  • Mindste løn
  • Ret til ferie
  • Løn ved sygdom
  • Løn under barn syg
  • Barsel
  • Pension
  • o.s.v (dog uden at det tager overhånd)

Man kan som arbejdsgiver være nok så meget på sine ansattes side alligevel kan der opstå uenighed. Som da min ældste søns far blev fyret først i 90´erne for at holde 14 dages barsel.

Var hans arbejdsgiver et ondt og fjendsk menneske? Nej han var bare passeret 80 år og barsel var for ham tåbeligt og barns sygdom var for kvinder.

Så skal vi på arbejdsmarkedet have nogenlunde lige ret for alle, ligegyldig det enkelte menneskes personlige holdning, er en overenskomst aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager foreninger til at sætte en nederen bare nok ikke så dum endda.

Og vil man så have indflydelse på de beslutninger der tages i den foreningen man har valgt at være medlem i,
 ja så må man jo være mere end bare passiv medlem.

Skridt nr. 1 – deltag i general forsamlingen.
Jeg er tilmeldt Dansk Byggeris Generalforsamling for første gang i de 10 år ve har været medlem….. og jeg glæder mig.